Skip to main content

Forfatter: Kreatour

Vi skal i gang med havnen nu

BYUDVIKLING

Kolding kan ikke vente med havnen
– kom igang nu!

Merete Due Paarup og Christina Foldager om havnen

Kolding kan ikke vente med havnen: Kolding Byråd har modtaget en opfordring fra en række forskellige erhvervsorganisationer om at udskyde beslutninger om Kolding Havn til efter kommunalvalget. Det kan og vil vi ikke.

At udskyde beslutninger er en syltekrukke, der risikerer at bremse byens udvikling hvert fjerde år. Byrådet er valgt til at træffe beslutninger i hele valgperioden, også de svære – og det ansvar vil vi leve op til.

Fremtidens havn er byens havn

Vi anerkender, at havnen rummer arbejdspladser og virksomheder med lange traditioner, men vi må forholde os til, at arealerne midt i byen er under massivt pres. Erfaringer fra andre byer viser, at når havnearealer udvikles, skaber det både vækst, nye arbejdspladser og et attraktivt byliv.

Kolding skal følge trop og skabe en grøn og levende havnefront. Det har stået i stampe alt for længe, og vi må ikke endnu engang træde på bremsen. Det skylder vi borgere, erhvervsliv og kommende generationer.

Nødvendige beslutninger for byens bedste

Kolding mangler boliger i midtbyen, og inderhavnen er vores mest attraktive område. Den kan blive et samlende smørhul for liv, kultur, boliger og attraktioner. Det kræver, at vi tager de nødvendige beslutninger – ikke udskyder dem.

Vi har brug for en helhedsplan for Kolding midtby, som inddrager havnearealerne. Trafikken skal begrænses fra Jens Holms Vej, så byen hænger bedre sammen. Nu er tiden til at intensivere samtalen om havnens fremtid – ikke pause den.


VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om Kolding Kan Mere her >

Merete Due Paarup, borgmesterkandidat Radikale Venstre Kolding

Merete Due Paarup

Borgmester kandidat

Fokus på visioner for Kolding – vi skal videre. 

Mød hende her

Læs videre