Skip to main content

Vote on Election Day

18. November 2025

Vote on
Election Day

You’ll receive a polling card about 5 days before election day. It shows where to vote. Bring it to the polling place.

If you don’t receive it, contact Kolding Citizen Service (Borgerservice) and they’ll help you vote.

Make your voice heard

Quick facts

When: Election Day (municipal & regional) – polling places are typically open 08:00–20:00.

Where: The address on your polling card (valgkort).

What to bring: Your polling card. If you don’t have it, bring valid ID (passport, Danish driver’s license, national ID, residence permit).

How to vote: In the booth, mark one X — either for a party list or for a candidate on a list.

Help in English: Ask at the polling place or contact us before you go.


Step-by-step at the polling place

  1. Go to the address shown on your polling card.

  2. Show your polling card to the election officials. (No card? Show valid ID instead.)

  3. You’ll receive a ballot (and can ask a question if you’re unsure).

  4. Enter the voting booth. Mark one X clearly: either next to a party or next to a candidate under that party.

  5. Fold the ballot so your vote is not visible.

  6. Place the ballot in the ballot box and you’re done.

Tip: If you make a mistake, you can ask for a new ballot before you cast your vot

What’s on the ballot?

Municipal (Kolding City Council):
Parties with their candidate lists.

Regional (Region of Southern Denmark):
Parties with their candidate lists.

You may vote by party (one X by the party name) or by candidate (one X by a specific candidate under that party). Either counts as one valid vote.

Voting do’s & don’ts

Do make a single, clear X in the correct box.

Do ask for a new ballot if you make a mistake.

Don’t write your name or extra marks on the ballot.

Don’t take photos in the booth. Voting is secret.

In case you miss any information or just want to give us feedback, please feel free to contact us.

Vil du vide mere om Radikale Venstre og vores nationale politik, så klik videre her >

Læs videre

Pisse dårlig opdraget

BØRN OG UNGE

Besøg fra Christiansborg: Pisse dårlig opdraget

Merete Due Paarup mener Folketinget er Pisse Dårlig Opdraget

Jeg havde faktisk ikke tænk, at jeg skulle lave dette opslag. Men i dag havde vi Folketinget på besøg i Kolding for at høre om arbejdet på Munkevænget Skole. .

Vores fagfolk stod klar og viste det store og seriøse arbejde, der sker på tværs af skole, fritid og socialområdet – et arbejde, der hver eneste dag handler om at få børn i trivsel, støtte forældre og sikre sammenhæng mellem de mange aktører, der møder et barn.

Det er vigtigt, at Christiansborg interesserer sig for virkeligheden i kommunerne. Men det er tankevækkende – og dybt frustrerende – og mildes talt skræmmende, når værdikrigere på få timers besøg føler sig i stand til at fælde dom over en indsats, der bygger på års arbejde, samarbejde og erfaring – og endda i tæt samarbejde med eksperter, STUK og styrelser. På så kort tid ser man kun brudstykker – ikke helheden. Og hvis du på forhånd har besluttet hvad du vil høre, så ser du kun dette.

Vi lægger ikke skjul på, at der er udfordringer. Det er der på alle skoler i hele landet, på forskellig vis. Forskellen er, hvordan man vælger at møde dem. På Munkevænget arbejder vi målrettet og bredspektret: vi har sat gang i indsatser, der favner skole, fritid, forældre, forvaltning og det omkringliggende lokalsamfund.

Vi har valgt et fælles børnesyn, fordi komplekse problemer kræver fælles løsninger. Det er ikke ansvarsfraskrivelse – det er et fælles løfte og en fælles værktøjskasse.

Og her er det helt centrale: Alle børn gør det bedste, de kan. Punktum. Når børn mistrives, er det ikke vilje, de mangler – men rammer, støtte eller voksne, der kan hjælpe dem videre. Og på samme måde gælder det for de voksne: vores lærere, pædagoger, socialrådgivere, fagfolk og ledere gør hver dag deres bedste. De arbejder inden for de rammer, som Christiansborg og kommunen har sat. At stille sig op og dømme den indsats, uden at kende de betingelser den udfolder sig under, er ikke bare unfair – det er respektløst.
Vi reagerer ikke først, når pressen skriver om en sag. Vi reagerer, når vi ser børn mistrives. Vi reagerer, når vi ser udfordringer. Det gør vi hver eneste dag – på alle vores skoler. Det gør vi langt tidligere og langt oftere, end nogen overskrift kan afspejle.

Derfor er det også vigtigt at sige: JA, vi har brug for bedre rammer, flere ressourcer og et bredere samarbejde. Men vi har også brug for respekt for den virkelighed, som fagfolkene står i. At reducere deres indsats til hurtige pointer i en værdikrig, svigter både dem og de børn, det hele handler om.

Vi skylder vores børn, at vi ser deres potentiale – og vi skylder vores fagfolk, at vi anerkender deres indsats og giver dem de rammer, der gør det muligt at lykkes.
Det er sjældent, at jeg er til at ryste – men jeg var dybt rystet i dag.

Det er farligt, hvis vi sortsynet fokuserer og fordømmer – og ikke vil se nuancer og balancer. Det er farligt, hvis vi fokuserer på det der splitter os – i stedet for fællesmængden og det der samler os. Det er farligt, hvis forudindtagede holdninger skygger for nysgerrighed.

Politikere, der inviterer sig selv på besøg, for bare at se hullerne i osten og kritiserer alt efter få timers besøg … er pisse dårlig opdraget.

Merete Due Paarup, borgmesterkandidat Radikale Venstre Kolding

Merete Due Paarup

Borgmesterkandidat

Mød hende her

Læs videre

Sikker skolevej til alle børn

Sikker skolevej
til alle børn

Skolevejen er børns første møde med trafikken – den skal være tryg, klar og lærerig. Når børn kan gå eller cykle, får de frihed, sundhed og selvstændighed – og byen får mindre biltrafik og CO₂. Forældre skal kunne give slip.

Derfor sætter vi børns sikkerhed først.

  • Sikre veje
    til skole

    SKOLEVEJ

    Skolevejen starter ved hoveddøren – og hele turen til skolen skal være tryg, overskuelig og lærerig. Når ruterne er sikre og tydelige, tør flere børn cykle og gå selv.

    Grønne ruter og tydelige stier: Farvet asfalt, bedre belysning og sikre forbindelser fra boligområder til skolen.

    Beskyttede kryds og fartdæmpning: Trygge overgange, bump og lavere hastigheder på skolevejene.

    Lokal forankring: Cykel og gå-busser, årlige elev-analyser af usikre spots, skiltning mm

    Læs mere

  • Sikker zone
    omkring skolen

    SKOLEVEJ

    Det er ofte foran skolerne, at trafikkaos og utryghed opstår. Vi vil skabe rolige zoner, hvor børn har forrang, og hvor biler ikke dominerer i myldretiden. Det kan være tiltag a la:

    Bilfri tidsrum og 30 km/t zoner: Rolige områder omkring skolerne, så børn kan gå og cykle trygt.

    Drop-off zoner: Aflevering flyttes til sikre pladser lidt væk fra skolens indgange.

    Synlig tryghed: Trafikvagter, skiltning og lokale løsninger, der giver overskuelighed for børn og forældre.

    Læs mere

  • Sammen om sikker skolevej

    SKOLEVEJ

    Hver skole og lokalområde har forskellige udfordringer – og derfor skal der også findes forskellige løsninger.

    Skolevejsråd ved hver skole med elever, forældre, lærere og kommune.

    Årlig skolevejsanalyse: børn tegner ruterne de bruger, markerer farlige steder og giver input direkte til kommunen.

    Elevråd som ambassadører: Aktivere elever med en sikker skolevejspulje som de kan være med til at bruge

    Aktiviteter: Fra “Alle børn Cykler”, info til forældre, Gå- og cykelbusser, hvor frivillige forældre følges med børn i flok, skolepatruljer mm

    Læs mere

  • Sikker
    investering

    SKOLEVEJ

    Vi foreslår at afsætte minimum 10 mio. kr. om året til sikre skoleveje. Pengene skal gå til både små hurtige forbedringer, mellemstore indsatser og store strukturelle projekter.

    Midlerne skal findes og prioriteres i kommunens anlægsbudget.

    Supplerende midler kan søges fra statens cykelpulje, TrygFonden og EU’s grønne mobilitetsprogrammer

    Læs mere


Vil du vide mere om Radikale Venstre og vores nationale politik, så klik videre her >

Læs videre

Radikale om Højspændingsmaster

HØJSPÆNDING

Ja tak til grøn strøm. Nej tak til Højspændingsmaster.

Merete Due Paarup om Energinet og højspændingsmaster i Kolding

Kolding ligger i hjertet af Danmark på godt – men også nogle gange på ondt. Sådan er det med sagen om udrulning af mere grøn strøm – hvor Energinet har planer om højspændingsmaster gennem Kolding Kommune. Her får du mit take på sagen.

I Kolding står vi ved et knudepunkt. Danmark elektrificerer hurtigt, og det gamle elnet rækker ikke. Derfor får vi nye “elmotorveje”: nogle nedgravet som kabler, andre som master i landskabet – ikke for pynt, men for at skifte fra olie og gas til vind og sol uden at miste driftssikkerhed.

Det vækker følelser. Ingen ønsker master tæt på, men vi vil alle have lys, varme og grønne arbejdspladser. Dilemmaet er reelt: kabler skåner udsigten, men kræver tunge anlæg og særlige løsninger; master er synlige, men robuste og ofte eneste mulighed på de højeste spændinger. Midt i det står mennesker, natur, kultur – og en regning, vi deler som elkunder.

Min tilgang er koldingsk: jordnær, ambitiøs og ordentlig. Kabellæg, hvor det giver mening; samfør langs eksisterende infrastruktur; lyt tidligt til borgere og lodsejere; sørg for fair vilkår – og ryd op i det gamle, når vi bygger nyt. Nedenfor folder jeg sagen ud: hvorfor, hvor, hvordan, hvornår – og hvad vi i Radikale arbejder for.

Hvorfor?

Kort sagt: Danmarks elforbrug og -produktion eksploderer, fordi vi elektrificerer biler, varme og industri – og fordi vi får mere vind og sol ind i nettet. Det kræver “elmotorveje” med langt større kapacitet. I vores område betyder det to ting på én gang:

  1. Et underjordisk 400 kV-kabel mellem Landerupgård (Kolding) og Revsing (Vejen).

  2. En ny 400 kV-forbindelse Aarhus–Aabenraa, der i hovedtræk bliver luftledninger (master), mens store dele af 150 kV-nettet samtidig graves ned.
    Det er her, diskussionen bliver konkret: kabler i jorden vs. master i landskabet; hensyn til landsbyer, natur og erhverv; og helt legitimt: hvem har indflydelse, og hvem betaler på elregningen? 

    HVORFOR? Fordi nettet, vi har, ikke kan bære morgendagens grønne Danmark. Den nye Aarhus–Aabenraa-løsning fordobler kapaciteten i rygraden gennem Øst- og Sydjylland og er nødvendig for både forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

Hvor og hvornår?

Kolding berøres på to måder:

  • Landerupgård–Revsing (ca. 26 km): Her lægges et 400 kV-kabel i jorden mellem to eksisterende stationer – inkl. nye tilslutningsanlæg ved stationerne. Det skåner udsigten, men betyder et større anlægsarbejde i en periode. Energinet+1

  • Aarhus–Aabenraa: Den store nord–syd-rygrad går gennem Øst- og Sydjylland med ca. 190 km 400 kV luftledninger og 270 km nye 150 kV-kabler i jorden. Energinet holder lokale dialogmøder (bl.a. i Kolding), hvor linjeføringer og afværgetiltag vendes med borgere og lodsejere. kefm.dk+2Energinet+2

Hvordan?

  • 400 kV – hovedsageligt master: På Aarhus–Aabenraa bliver 400 kV-delen primært luftledninger, med op til ca. 30 km som kabel på særligt følsomme stræk. Teknik og driftsikkerhed taler for master ved meget høje spændinger – kabler bruges selektivt. Energinet

  • 150 kV – i vidt omfang i jorden: Danmark har politisk besluttet at kabellægge store dele af 150 kV-nettet; her i projektet er planen netop at erstatte mange 150 kV-luftledninger med kabler og samtidig fjerne gamle master. Folketinget+1

  • Processen: Idé- og høringsfaser, miljøvurdering, myndighedsafgørelse – og løbende dialog. Det er her, lokale forslag om justeringer, samføring langs motorveje/jernbane mv. kan komme i spil. Via Ritzau

Hvornår?

For Aarhus–Aabenraa er målsætningen anlægsstart i 2028, idriftsættelse i 2032 og nedtagning af gamle 150 kV-luftledninger frem mod 2036. Landerupgård–Revsing er i miljøvurderings- og myndighedsproces nu.

Hvad betyder de for Kolding?

Landskab og nærmiljø: Master påvirker udsigt og natur. Kabler i jorden påvirker til gengæld midlertidigt arealer under anlæg – og der er servitutter bagefter.

Lokalsamfund og erhverv: Linjer kan krydse landbrug, småveje og stier. Det kræver ordentlige aftaler, erstatning og adgangsforhold.

Teknik og økonomi: 400 kV-kabler er dyre og komplekse på lange stræk; luftledninger er billigere/driftsikre, men ses i landskabet. 150 kV egner sig bedre til kabellægning – og det sker nu i stor skala. Folketinget

Planen viser: 

  • Vi får mindre visuel påvirkning på Landerupgård–Revsing, fordi den del bliver underjordisk.

  • Vi kan blive berørt af den nye rygrad i regionen – derfor er Kolding-dialogmøderne vigtige for justeringer af linjeføring og lokale afværgeløsninger.

  • Når det nye net er i drift, tages gamle 150 kV-luftledninger ned flere steder i landsdelen, og nye 150 kV-kabler kan give et pænere landskab samlet set. Energinet+1

Radikale mener:

Vi er for grøn omstilling og fornuft. Det betyder:

  1. Kabellæg, hvor det giver mening – især tæt på by, skoler, kulturmiljøer og værdifuld natur. Brug 400 kV-kabler selektivt på de mest følsomme stræk, og kabellæg 150 kV som udgangspunkt. Folketinget

  2. Skån lokalsamfund – følg eksisterende infrastruktur (motorvej/jernbane) mest muligt og undgå at klippe landsbyer over.

  3. Tidlig og reel borgerdialog – påvirk linjeføringen, før beton og stål er bestilt. Brug dialogmøderne aktivt, og giv klare, forståelige svar. Via Ritzau

  4. Fair og gennemsigtig kompensation – klare servitutter, adgangsregler og realistiske tidsplaner.

  5. Ryd op, når nyt kommer til – når der bygges nyt, skal gamle 150 kV-luftledninger ned som lovet. kefm.dk

Hvad vil jeg arbejde for?

  • At Kolding Kommune presser på for den klogeste linjeføring, minimere gener og maksimere samføring.

  • At lodsejere og naboer får ordentlige processer og vilkår.

  • At borgerinddragelsen er reel – ikke kun formalia.

  • At vi står ved behovet: vi kan ikke få mere grøn strøm uden stærkere elnet. Men vi kan – og skal – gøre det smukkere, klogere og mere hensynsfuldt.

Hvis du vil nørde videre, så kig på Energinets projektartikler og tidsplaner – og mød op, når der er dialogmøder i nærheden. Det er her, din erfaring med lokalområdet gør den største forskel. Energinet+2kefm.dk+2


VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om det, så læs mere her >

Merete Due Paarup, borgmesterkandidat Radikale Venstre Kolding

Merete Due Paarup

Borgmesterkandidat

Mød hende her

Læs videre

Inklusion i skolen: Lær af Lillehammer – skab en Kolding-model

BØRN OG UNGE

Børn skal ikke have en med “Lillehammeren”

Portræt af Sinne Langballe, kandidat til kommunalvalg (radikale)

Lillehammer er blevet kendt for at nedlægge specialskolerne og i stedet inkludere alle børn i almenskolen. Det ser ud til at have givet gode resultater i både faglighed og trivsel. Det viser, at det kan lade sig gøre at tænke anderledes omkring specialtilbud og gøre plads til flere forskelligheder i én skole.

Det er imponerende, men vi skal passe på ikke bare at importere “Lillehammeren” til Kolding og rulle den ud som en kopi. Kommunerne i Norge adskiller sig meget fra vores; succesen bygger på årtiers samarbejde, kulturændringer og pædagogisk udvikling. I Danmark har vi andre strukturer, udfordringer og ressourcer. Hvis vi forsøger at kopiere modellen én-til-én, risikerer vi at køre børn, familier og medarbejdere under bussen.

Lillehammer bør inspirere os. Vi kan hente viden om at bruge lærere smartere, skabe fællesskab og flytte specialpædagogik ind i klassen. Men vi skal udvikle en Kolding-model, der bygger på vores dygtige medarbejdere, lokale erfaringer og børnesyn. En model, der ikke er et spareprojekt, men en prioritering af ressourcer og relationer. En model, hvor vi altid sætter børnene før systemet – og hvor vi ikke kaster os over mirakelløsninger, men skaber varige fællesskaber tilpasset alle vores børn.


SE mere om hvad vi vil på Børne og Unge området >

Sinne Langballe kandidat til byrådet (radiale)

Sinne Langballe

Kandidat byråd

Fokus på børn og unge, stærke skoler, tidlig indsats, fritids- og foreningsliv og mental sundhed.

Mød hende her

Læs videre

Den grønne trepart er gået i sort

GRØN

Grøn Trepart
er gået sort

Merete Due Paarup ude i naturen omkring Kolding

Visionen er grøn
– virkeligheden er sort

Jeg deltog i aften i et borgermøde om Grøn Trepart. Det er den store aftale, hvor stat, kommuner, erhvervsliv, organisationer og lodsejere sammen skal finde vejen til et grønnere Danmark. For mig er det en drøm, der burde være virkelighed allerede nu: turbo på klima, natur og biodiversitet. Vi kan ikke vente længere. Men lige nu ser det sort ud.

Fakta: Ambitionerne er enorme

250.000 ha ny skov frem mod 2045 – svarende til Lolland, Falster og Bornholm tilsammen. 140.000 ha lavbundsjord ud af drift for at reducere CO₂-udledning. CO₂-afgift på husdyr: 300 kr./ton i 2030, stigende til 750 kr./ton i 2035 – den første af sin slags i verden. Mål: op til 2,6 mio. ton CO₂ i reduktion i 2030. Mindst 20 % beskyttet natur i 2030, inkl. seks nye naturnationalparker. 43 mia. kr. afsat – heraf 22 mia. kr. til skov.

Hvor knækker filmen?

Lodsejere i klemme. Mange vil gerne være med, men frygter at stå alene med regningen og uden klarhed om fremtidig arealanvendelse. Når usikkerheden er stor, holder man igen – og det forstår jeg.

Økonomien halter. 43 mia. kr. lyder af meget, men fordelt over år og arealer matcher det ikke ambitionerne. Risikoen er, at gode projekter aldrig kommer fra skuffe til virkelighed.

Processerne kvæler engagementet. Kommunerne sidder med opgaven, men møder uigennemskuelige regler, tunge procedurer og mangel på hænder. Når afgørelser tager år, mister folk modet.
Frivillighed har en grænse. Det er smukt, men vi kan ikke bygge hele omstillingen på, at den enkelte borger eller lodsejer selv løfter byrden.

En (næsten) umulig opgave – og fagfolk knokler

Jeg vil anerkende de mange fagfolk på begge sider af skrivebordet, som hver dag kæmper for at få det her til at lykkes. De arbejder med umulige deadlines og svære hensyn – klima, natur, lokaludvikling og økonomi – på én gang. Der knokles for løsninger, men vi risikerer at miste momentum.

Og jeg frygter, at det jeg skal stemme for til december, ender som papirplaner – fordi ingen reelt har signet noget inden da.

Min frustration – og mit håb

Vi ved, hvad der skal til. Viljen er der mange steder. Pengene er der – i hvert fald på papiret. Alligevel risikerer Grøn Trepart at blive endnu en vision, der ikke bliver til virkelighed. En grøn maveplasker, der gik i sort.

Danmark har sat sig i spidsen for en historisk grøn omstilling. Det er et privilegium – og et ansvar. Hvis vi ikke handler nu, kan vi ikke forvente tilgivelse for at have ventet. Vi har ventet for længe.

Fra ord til handling – tre greb, der kan få os i gang

Klar kompensation og klare rammer til lodsejere. En enkel, gennemsigtig model, så flere trygt kan sige ja.

Fast sagsbehandlingsservice og “grøn fast track”. Én indgang, svartider i måneder – ikke år – og standardiserede processer på tværs af myndigheder.

Lokale pilotområder med binding på budget. Start i udvalgte områder nu (skov, lavbund, naturbeskyttelse) – med tydelig milepælsøkonomi og offentlig statusopdatering.

Mit håb – og min appel: Lad os gøre Grøn Trepart til mere end ord. Find løsninger, der giver mening for klimaet, for naturen – og for de mennesker, der lever midt i omstillingen.

Den grønne omstilling kan ikke vente. Som aftalen er skruet sammen i dag, kommer den til det. Det må vi ændre – sammen.

PS: Giv mig tro, håb, en grøn tryllestav – og en hulens masse flere kroner.
PPS: Undskyld længden. Jeg er grundfrustreret – og håbefuld.


VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om den Grønne Trepart og arbejdet med den i Kolding > 

Merete Due Paarup, borgmesterkandidat Radikale Venstre Kolding

Merete Due Paarup

Borgmesterkandidat

Fokus på grøn omstilling, cirkulær økonomi, strategiske partnerskaber, borgerinddragelse og ansvarlig vækst.

Mød ham her

Vi mener

Læs videre

Kolding kan mere – men vil det politiske mod være til stede?

BYUDVIKLING

Kolding kan mere – men vil det politiske mod være til stede?

Portræt af Jens Jakob Velasco Hansen, kandidat til Kolding Byråd (radikale)

Endnu en politiker, som ønsker at ”udvikle Kolding”? Jeg forstår, hvis nogle synes, at det måske efterhånden lyder fortærsket, men jeg håber, at mit indlæg kan fremme en positiv dialog og læring.

Jeg mener personligt, at der har manglet politisk mod i Kolding Kommune. Mod til at få gennemført ambitiøse, langsigtede beslutninger, særligt i forhold til byudvikling og havnen. Borgergruppen “Kolding kan mere” har omvendt været medvirkende til, at jeg stiller op og vil arbejde for den forandring, jeg synes Kolding fortjener. Mit håb er, at vi kan få vedtaget mere ambitiøse by- og distriktsudviklingsplaner, og at borgergruppens ånd vil motivere flere borgere til at samles, skabe egne visioner, idéoplæg og fælles talerør.

Som tilflytter og tidligere borger i bl.a. Aarhus, Odense og København har jeg set, at byer kan transformeres og blive mere attraktive gennem bl.a. flere sammenhængende byrum, attraktive opholdsområder og klare prioriteringer. Når det kan lade sig gøre for andre byer, må det også kunne lykkes for Kolding.

Uanset hvem der danner flertal i år, håber jeg, at vi kommer godt videre efter sidste valg, som jeg synes handlede meget om, hvad man var imod – ikke den ideelle forudsætning for at kunne samles om fælles visioner og planer. Måske bortset fra til allersidst i valgperioden, når vælgernes dom rykkede tættere på. Nuvel, bedre sent end aldrig.

Jeg siger ikke, at ”politisk mod” løser alt – men jeg vil gerne høre, hvad I mener: Hvordan har I oplevet, at der manglet politisk mod? Hvad mener I skal til for at få sat mere fart på by- og distriktsudviklingen?


VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om Kolding Kan Mere her >

Portræt af Jens Jakob Velasco Hansen, kandidat til Kolding Byråd (radikale)

Jens Jakob Velasco Hansen

Kandidat byråd

Fokus på grøn omstilling, cirkulær økonomi, strategiske partnerskaber, borgerinddragelse og ansvarlig vækst.

Mød ham her

Læs videre

Lyt højere. Tanker om demokrati og tonen i debatten.

DEMOKRATI OG DEBAT

Lyt højere. Tanker om demokratiet og debatten

I en tid, hvor debatten ofte bliver sort-hvid, opfordrer Merete Due Paarup til at omfavne nuancerne. Hun opfordrer til at lytte mere end vi taler, og til at finde fælles løsninger i stedet for at grave grøfter. Det er tid til at genfinde nysgerrigheden og samtalen i Kolding.

Jeg bliver både bekymret og ked af det, når jeg følger med i den offentlige debat, kommentarsporene på sociale medier – også her i Kolding. Det er, som om fronterne bliver hårdere og grøfterne dybere. Spørgsmål, som kræver omtanke og fælles løsninger, bliver hurtigt reduceret til for eller imod. Enten støtter du specialskoler, eller også vil du have inklusion for enhver pris. Enten vil du have flere p-pladser eller en grøn by. Enten støtter du erhverv i havnen – eller du vil fordrive dem. Og jeg forstår det godt. Når noget betyder noget for os, så vækker det følelser.

Men verden er sjældent sort-hvid. Og kommunalpolitik er næsten aldrig det. Og de virkelige vilde problemer kræver ikke enten-eller svar – de kræver både-og.

Når vi for eksempel diskuterer skolestruktur og specialområdet, er det let at glemme, hvor mange hensyn der skal balanceres. Jeg forstår godt, at forældre bliver utrygge, når de hører ord som “omstrukturering” og “analyse”. For bag de ord gemmer sig børns hverdag og tryghed. Men jeg oplever også, hvordan ønsket om at forbedre inklusion og styrke det almene område hurtigt bliver mistolket som et angreb på specialskolerne. Det er ikke sådan, jeg ser det. Vi skal ikke vælge enten eller – vi skal finde en vej, hvor børn får det rigtige tilbud, uanset om det er i almen eller special.

Det samme mønster gør sig gældende i debatten om vores bymidte. Jeg er stærk tilhænger af, at vi gør Kolding til en grønnere, mere levende og menneskevenlig by. At vi giver mere plads til ophold, bynatur, kultur og fællesskaber. Men jeg møder ofte det modsvar, at det er urealistisk – at det vil koste arbejdspladser, handlemuligheder og parkeringspladser. Som om det ene udelukker det andet. Det gør det ikke. Vi skal tænke både og. Det er muligt at skabe en by, hvor der er plads til både grøn omstilling og en velfungerende infrastruktur. Det kræver bare, at vi tør tænke os om – og tænke sammen.

Jo mere uenige vi er, jo mere skal vi lytte til hinanden, som Clement pointerer i sine debatprogrammer. (man kan diskutere om det lykkes)

Det er præcis den indstilling, jeg savner i den politiske debat. Vi skal ikke være bange for uenighed – det er en styrke i et demokrati. Men vi skal bruge uenigheden konstruktivt. Som en invitation til at være nysgerrige, ikke dømmende. Til at forstå, før vi svarer. Til at lytte, før vi argumenterer.
Den måde jeg arbejder med politik på er at være nysgerrig. Når vi får vrede og frustrerede mails, så tager jeg gerne et møde. Når jeg møder nye ideer – er jeg nysgerrig. En måde, hvor vi tør være i tvivlen. Hvor vi søger samarbejde frem for symboler. Hvor vi ikke skærer alle uenigheder ud i store bogstaver – men i stedet sætter os ned og spørger: Hvordan kan vi skabe en løsning, der rummer flest mulige behov?
Det er ikke altid den hurtigste vej. Men jeg tror, det er den mest ansvarlige. Og den mest menneskelige.
Jeg tror på, at de bedste løsninger skabes i samtaler, ikke i skyttegrave. Vi tror på, at demokratiet fungerer bedst, når vi har modet til at stille spørgsmål – også til os selv. Og vi tror på, at Kolding har potentialet til at være en by, hvor samtalen vejer tungere end skældsordene i kommentarsporet.

Så mit håb er enkelt – men vigtigt: At vi begynder at lytte mere, end vi taler. At vi søger nuancer, før vi dømmer. Og at vi – midt i uenigheden – husker på, at vi alle vil det samme: et godt liv for dem vi holder af, i en kommune vi er stolte af.

Tanker på en regnvejrssøndag, hvor jeg er ved at strikke min Lærke Bagger reste-trøje færdig, lytter til podcast og har the på kanden.

Hvad tænker du om tonen i debatten og tilliden mellem hinanden?

PS. Jeg er altid klar til en snak, en kop kaffe eller en gå-tur, hvor vi sammen bliver klogere – fordi vi tør lytte højere! Skriv til merpa@kolding.dk

Merete Due Paarup

Kandidat byråd

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod.

Kategori

Demokrati

Latest Posts

  • Many Enthusiastic Visitors at Our Last Workshop With Orlando Brown

    02 October, 2021

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisici elit, sed eiusmod tempor incidunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad…

  • This Is What the Art Studios of the Famous Artists Look Like

    01 October, 2021

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisici elit, sed eiusmod tempor incidunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad…

  • Artist Projects: An Interview With Piere Hamshire

    29 September, 2021

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisici elit, sed eiusmod tempor incidunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad…

Læs videre

Kolding Havn: Fra skrot til flot

BYUDVIKLING

Kolding Havn: Fra skrot til flot

Portræt af Jens Jakob Velasco Hansen, kandidat til Kolding Byråd (radikale)

Kolding Havn ligger som en tung arv midt i byen. I dag er den præget af skrot, miljøfarlige materialer, tung trafik og virksomheder, der udgør en reel risiko for både borgere og natur. Brande, eksplosioner og olieudslip har sat deres præg på havnens omdømme – og med god grund. Vi har sagt det længe og aktiv gået ind i arbejdet med Kolding Kan Mere – for at få sat skub i udviklingen af vores inderhavn.

Det er på tide, at vi – som politikere og som by – gentænker havnen grundlæggende. For hvorfor skal Kolding bære risikoen ved at placere miljøfarlige virksomheder midt i en by, der ellers er kendt for design, kultur og grøn omstilling?

Hvor stor del af vores bedste arealer i Kolding skal bruges til skrot, lager opbevaring der kunne ligge andre steder fx tørdok i Vamdrup/Taulov? Lagerhaller med bådopmagasinering?

Vi hár besluttet i byrådet en vision der hedder MERE BY – GRØNNERE HAVN. En vision vi som ejere må forvente både havnebestyrelse, ledelse og virksomheder arbejder loyalt for. Men det er son om de kun læser “MERE HAVN”.

Kolding Havn kunne være noget helt andet.

Forestil dig en havnefront, hvor gamle skrotbunker er erstattet af grønne byrum. Hvor du kan gå en aftentur langs vandet, drikke kaffe ved kajkanten, eller bo i moderne boliger med udsigt over fjorden. Hvor børn leger i parker, iværksættere bygger nyt, og kulturlivet får plads at udfolde sig. Hvor klimasikring og bæredygtighed er tænkt ind fra starten.

Andre byer har gjort det: Aarhus Ø, Nordhavn i København, Vejle rykker med SDU og IT på Nordhavnen, Odense Havn er forvandlet, Randers bygger klimabro og rykker erhvervshavnen. De har vendt ryggen til industrien (eller flyttet, rykket, reduceret, optimeret…) og åbnet havnene op for livet. De har skabt attraktive, levende bydele – og det kan vi også i Kolding. Vi skal ikke være kopiere af andre – vi kan tage det bedste af de mange erfaringer og eksempler – og gøre til vores,

Men det kræver politisk vilje. Det kræver mod til at sige: nok er nok. Det kræver at vi ikke forlænger lejekontrakter. Det kræver samarbejdsvilje fra havnen. Det kræver ansvar – ansvar for borgernes sikkerhed, for byens fremtid og for at bruge vores unikke beliggenhed bedst muligt.

Vi skal ikke nøjes med at administrere skrot og risiko – og reaktivt gøre noget pga seriebrande. Vi skal have visioner og ambitioner for Kolding og havnen er vores største potentiale. Vi skal forvandle den fra fra skrot til flot – og give fjordadgang tilbage til byen og borgerne! Vi skal skabe liv, boliger, rekreative områder, kultur, turisme… en attraktion.

Fremtiden tilhører de byer, der tør drømme – og handle.

Radikale har været klar hele tiden – dejligt at andre partier begynder at komme ind i kampen. Kolding kan nemlig meget meget mere.


VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om Kolding Kan Mere her >

Merete Due Paarup, borgmesterkandidat Radikale Venstre Kolding

Merete Due Paarup

Kandidat byråd

Visioner for Kolding. 

Mød hende her

Læs videre

Vi skal i gang med havnen nu

BYUDVIKLING

Kolding kan ikke vente med havnen
– kom igang nu!

Merete Due Paarup og Christina Foldager om havnen

Kolding kan ikke vente med havnen: Kolding Byråd har modtaget en opfordring fra en række forskellige erhvervsorganisationer om at udskyde beslutninger om Kolding Havn til efter kommunalvalget. Det kan og vil vi ikke.

At udskyde beslutninger er en syltekrukke, der risikerer at bremse byens udvikling hvert fjerde år. Byrådet er valgt til at træffe beslutninger i hele valgperioden, også de svære – og det ansvar vil vi leve op til.

Fremtidens havn er byens havn

Vi anerkender, at havnen rummer arbejdspladser og virksomheder med lange traditioner, men vi må forholde os til, at arealerne midt i byen er under massivt pres. Erfaringer fra andre byer viser, at når havnearealer udvikles, skaber det både vækst, nye arbejdspladser og et attraktivt byliv.

Kolding skal følge trop og skabe en grøn og levende havnefront. Det har stået i stampe alt for længe, og vi må ikke endnu engang træde på bremsen. Det skylder vi borgere, erhvervsliv og kommende generationer.

Nødvendige beslutninger for byens bedste

Kolding mangler boliger i midtbyen, og inderhavnen er vores mest attraktive område. Den kan blive et samlende smørhul for liv, kultur, boliger og attraktioner. Det kræver, at vi tager de nødvendige beslutninger – ikke udskyder dem.

Vi har brug for en helhedsplan for Kolding midtby, som inddrager havnearealerne. Trafikken skal begrænses fra Jens Holms Vej, så byen hænger bedre sammen. Nu er tiden til at intensivere samtalen om havnens fremtid – ikke pause den.


VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om Kolding Kan Mere her >

Merete Due Paarup, borgmesterkandidat Radikale Venstre Kolding

Merete Due Paarup

Borgmester kandidat

Fokus på visioner for Kolding – vi skal videre. 

Mød hende her

Læs videre