Cykel på arbejde – max 30 minutter

Hvis du bor og arbejder i Kolding by, skal du nemt og trygt kunne cykle til og fra arbejde på 30 minutter.

Radikale Venstre ønsker en gennemtænkt infrastruktur for cyklister, hvor de mere end 20.000 beskæftigede, der pendler til og fra arbejde i byen får en reel mulighed for at vælge cyklen til. Også selvom man arbejder i et af erhvervsområderne på den anden side af motorvejen.

En af de enkleste måder at prioritere cyklisterne er ved at etablere cykelbaner, men der skal også være bedre p-forhold med aflukket parkering med ladere til elcykler og el-scootere.

TØR VI. KAN VI
Vidste du, at Paris’ borgmester vil gøre Paris til en cykel-by inden 2024? Ambitionen er, at de mange kvarterer i byen skal indrettes, så man kan komme til alle dagligdags gøremål på 15 min. til fods eller på cykel.

Du kan se mere om planerne hos nyhedsmediet Forbes.

Der er i det hele taget mange byer, der har gjort en indsats for at fremme cyklismen.

Du kan se et overblik over de byer, der rundt om i verden har gjort sig til de mest cykelvenlige i 2019 på Wireds hjemmeside.

 

FAKTA
Der er mange gode grunde til at cykle. Det er sundt. Det er langt mere klimavenligt. Det forbedrer luftkvaliteten. Cykler fylder meget mindre end biler.

Du kan se 10 gode grunde til at cykle på Videnskab.dks hjemmeside.