Grønne lokale fødevarer

Radikale Venstre ønsker at understøtte lokal, økologisk og biodiversitetsvenlig produktion af fødevarer.

Derfor vil vi kæmpe for at etablere et forsøgsområde, hvor landmænd, der ønsker det, mere frit kan udvikle det naturnære landbrug.

Det kan være landmænd, der ønsker at prøve kræfter med permakultur, skovlandbrug eller andet. Det kan være skolekøkkener koblet sammen med en lokal, økologisk landmand. Det vigtigste er, at det bidrager til at udvikle det naturnære landbrug.

Initiativet skal understøttes med skærpede krav til økologi og minimal udledning CO2 i forbindelse med kommunens indkøb.

 

TØR VI. KAN VI
Landbruget har et stort potentiale i forhold til den grønne omstilling, og der findes efterhånden mange eksempler på, at landbrugspruktion ikke behøver at være en modsætning til naturen, men i stedet kan bidrage betydeligt til den grønne omstilling.

Du kan se et par gode eksempler på mediet CSRs hjemmeside.