Hvem er jeg
Jeg bor i Sjølund med min kone, vores tre børn og hund. Jeg er oprindeligt tømrer og har siden arbejdet bredt i byggebranchen – i dag som selvstændig og markedschef for et svensk savværk.
Jeg brænder for Kolding for Kolding kan mere, og de små lokalsamfund omkring Kolding. Her skal vi ikke bare drømme stort men handle stort – der er brug for en plan B, der sikrer, at udviklingen kommer og er hele kommunen til gode.
Jeg er socialliberal, fordi jeg tror på frihed under ansvar: kan man selv, skal man – men når livet rammer skævt, skal fællesskabet være der. Det har jeg med mig fra oplevelser i USA, hvor jeg mærkede den rå liberalisme, og fra Danmark, hvor vi nogle gange drukner i regler. Jeg tror på faste rammer – men ikke på micromanagement.
Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg ønsker at være med til at skabe løsninger, der giver frihed, fremtidstro og stolthed over at komme fra Kolding.
Mine mærkesager
En grønnere fremtid
Jeg arbejder i byggebranchen og ved, hvor meget byggeriet fylder i klimaregnskabet. Vi skal bygge klogere og grønnere, så vores børn får en bedre planet, end vi selv overtog.
Lokal udvikling
Som beboer i Sjølund ved jeg, hvor meget skoler, daginstitutioner, butikker og de lokale håndværkere betyder. De små samfund skal også udvikles – ellers mister vi fællesskabet.
Design og arkitektur
Kolding skal ikke kun drømme stort – vi skal handle stort. Vi kan blive kendt som byen for design og arkitektur, og skabe noget, vi alle kan være stolte af.
En stærk folkeskole
Som far til tre børn ser jeg dagligt, hvor stærk folkeskolen i Kolding er. Jeg er grundlæggende bare godt tilfreds, ift. vores behov. Dedikerede lærere og gode rammer giver børnene et godt fundament – er det perfekt? Nej. Men det der virker skal vi værne om og løbende forbedre det som kræver det.
Rent vand for fremtiden
Vi vil sikre rent drikkevand – også i morgen. Vi vil beskytte grundvandet med sprøjtefri zoner, opspore og fjerne PFAS og forhindre overløb med klog regnvandshåndtering og bedre rensning. Så kan vores børn også i fremtiden kan få rent drikkevand.
Færre regler Mere frihed
Jeg oplever, hvordan rigide regler spænder ben. Systemet skal være til for mennesker – ikke omvendt. Vi skal have mere handlefrihed og tillid i det offentlige