Skip to main content

Mere puls
i Midtbyen

En aktiv bymidte er afgørende for Koldings udvikling. Når midtbyen summer af liv med butikker, caféer, kulturoplevelser og events, gavner det hele kommunen –  et aktivt og attraktivt byliv fungerer som en dynamo for den positive udvikling i hele kommunen.

Når midtbyens hjerte banker stærkt, mærkes det i hele kommunen.

Strategi og synergi

Vi skal forvandle midtbyen fra købestad til mødestad. Radikale Venstre vil sikre, at Koldings midtby fortsat er byens levende hjerte – et sted, hvor handel, kultur, byliv og fællesskab mødes. Det kræver modige beslutninger, stærke partnerskaber og en tydelig retning. Vi foreslår en samlet masterplan, der sætter kursen for midtbyens udvikling – fysisk, kulturelt og erhvervsmæssigt – og forbinder byliv, tiltrækning og investeringer i én fælles puls. 

MIDTBY

Vi vil have
en samlet masterplan

Kolding mangler en klar, langsigtet retning for bymidten. Vi vil have udarbejdet en strategisk ambitiøs samlet masterplan i tæt samarbejde med borgere, erhverv og kulturaktører. Planen skal sætte retning for byrum, mobilitet og investeringer – og sikre, at midtbyen udvikles med kvalitet, sammenhæng og lokal identitet.

MIDTBY

Strategisk udvikling og tiltrækning

Midtbyen skal udvikles med blik for nye behov. Vi vil arbejde for at flytte rundt på midtbyens funktioner – f.eks. ved at trække uddannelser, rykke butikker, arbejdspladser og kulturtilbud tættere på midtby for at skabe synergi og mere byliv. Vi har brug for en strategisk enhed, der i samarbejde med aktørerne er lead på dette. 

MIDTBY

Én platform – én stemme

Der sker meget i Kolding – men det kan være svært at finde. Vi vil samle al kommunikation om midtbyen ét sted. Kolding har brug for én fælles digital platform, hvor borgere, turister, handlende og aktører kan finde information, inspiration og oplevelser. Vi foreslår en organisering, ny samlet fortælling og formidling om Kolding Midtby på tværs af kanaler – både til borgere og turister. 

MIDTBY

Flere mennesker
– mere liv

Vi vil øge kundeflow og liv i gaderne ved at gøre midtbyen til et sted, man mødes, arbejder og bor – ikke kun shopper. Det betyder, at vi skal tiltrække flere kontor-fællesskaber, skabe rum til foreningsliv til centrum, genbruge tomme etager til boliger og gøre det lettere for kreative og iværksættere at bruge tomme lokaler midlertidigt. 

MIDTBY

Flere events til hverdag og fest

Midtbyen skal summe mere hver dag. Vi vil have en målrettet indsats for at skabe events og festivaler året rundt – fra Lightfesival og Kold til Maj Marked  og sommerliv. Det kræver samarbejde mellem kulturinstitutioner, detailhandel, foreninger og erhvervsliv. Vi vil gentænke organisering, så vi kan få det løftet…