Kolding ligger i hjertet af Danmark på godt – men også nogle gange på ondt. Sådan er det med sagen om udrulning af mere grøn strøm – hvor Energinet har planer om højspændingsmaster gennem Kolding Kommune. Her får du mit take på sagen.

I Kolding står vi ved et knudepunkt. Danmark elektrificerer hurtigt, og det gamle elnet rækker ikke. Derfor får vi nye “elmotorveje”: nogle nedgravet som kabler, andre som master i landskabet – ikke for pynt, men for at skifte fra olie og gas til vind og sol uden at miste driftssikkerhed.

Det vækker følelser. Ingen ønsker master tæt på, men vi vil alle have lys, varme og grønne arbejdspladser. Dilemmaet er reelt: kabler skåner udsigten, men kræver tunge anlæg og særlige løsninger; master er synlige, men robuste og ofte eneste mulighed på de højeste spændinger. Midt i det står mennesker, natur, kultur – og en regning, vi deler som elkunder.

Min tilgang er koldingsk: jordnær, ambitiøs og ordentlig. Kabellæg, hvor det giver mening; samfør langs eksisterende infrastruktur; lyt tidligt til borgere og lodsejere; sørg for fair vilkår – og ryd op i det gamle, når vi bygger nyt. Nedenfor folder jeg sagen ud: hvorfor, hvor, hvordan, hvornår – og hvad vi i Radikale arbejder for.

Kort sagt: Danmarks elforbrug og -produktion eksploderer, fordi vi elektrificerer biler, varme og industri – og fordi vi får mere vind og sol ind i nettet. Det kræver “elmotorveje” med langt større kapacitet. I vores område betyder det to ting på én gang:

1. Et underjordisk 400 kV-kabel mellem Landerupgård (Kolding) og Revsing (Vejen).

2. En ny 400 kV-forbindelse Aarhus–Aabenraa, der i hovedtræk bliver luftledninger (master), mens store dele af 150 kV-nettet samtidig graves ned.
   Det er her, diskussionen bliver konkret: kabler i jorden vs. master i landskabet; hensyn til landsbyer, natur og erhverv; og helt legitimt: hvem har indflydelse, og hvem betaler på elregningen? 
   
   HVORFOR? Fordi nettet, vi har, ikke kan bære morgendagens grønne Danmark. Den nye Aarhus–Aabenraa-løsning fordobler kapaciteten i rygraden gennem Øst- og Sydjylland og er nødvendig for både forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

Kolding berøres på to måder:

• Landerupgård–Revsing (ca. 26 km): Her lægges et 400 kV-kabel i jorden mellem to eksisterende stationer – inkl. nye tilslutningsanlæg ved stationerne. Det skåner udsigten, men betyder et større anlægsarbejde i en periode. Energinet+1

• Aarhus–Aabenraa: Den store nord–syd-rygrad går gennem Øst- og Sydjylland med ca. 190 km 400 kV luftledninger og 270 km nye 150 kV-kabler i jorden. Energinet holder lokale dialogmøder (bl.a. i Kolding), hvor linjeføringer og afværgetiltag vendes med borgere og lodsejere. kefm.dk+2Energinet+2

Hvordan?

• 400 kV – hovedsageligt master: På Aarhus–Aabenraa bliver 400 kV-delen primært luftledninger, med op til ca. 30 km som kabel på særligt følsomme stræk. Teknik og driftsikkerhed taler for master ved meget høje spændinger – kabler bruges selektivt. Energinet

• 150 kV – i vidt omfang i jorden: Danmark har politisk besluttet at kabellægge store dele af 150 kV-nettet; her i projektet er planen netop at erstatte mange 150 kV-luftledninger med kabler og samtidig fjerne gamle master. Folketinget+1

• Processen: Idé- og høringsfaser, miljøvurdering, myndighedsafgørelse – og løbende dialog. Det er her, lokale forslag om justeringer, samføring langs motorveje/jernbane mv. kan komme i spil. Via Ritzau

Hvornår?

For Aarhus–Aabenraa er målsætningen anlægsstart i 2028, idriftsættelse i 2032 og nedtagning af gamle 150 kV-luftledninger frem mod 2036. Landerupgård–Revsing er i miljøvurderings- og myndighedsproces nu.

Landskab og nærmiljø: Master påvirker udsigt og natur. Kabler i jorden påvirker til gengæld midlertidigt arealer under anlæg – og der er servitutter bagefter.

Lokalsamfund og erhverv: Linjer kan krydse landbrug, småveje og stier. Det kræver ordentlige aftaler, erstatning og adgangsforhold.

Teknik og økonomi: 400 kV-kabler er dyre og komplekse på lange stræk; luftledninger er billigere/driftsikre, men ses i landskabet. 150 kV egner sig bedre til kabellægning – og det sker nu i stor skala. Folketinget

Planen viser: 

• Vi får mindre visuel påvirkning på Landerupgård–Revsing, fordi den del bliver underjordisk.

• Vi kan blive berørt af den nye rygrad i regionen – derfor er Kolding-dialogmøderne vigtige for justeringer af linjeføring og lokale afværgeløsninger.

• Når det nye net er i drift, tages gamle 150 kV-luftledninger ned flere steder i landsdelen, og nye 150 kV-kabler kan give et pænere landskab samlet set. Energinet+1

Vi er for grøn omstilling og fornuft. Det betyder:

1. Kabellæg, hvor det giver mening – især tæt på by, skoler, kulturmiljøer og værdifuld natur. Brug 400 kV-kabler selektivt på de mest følsomme stræk, og kabellæg 150 kV som udgangspunkt. Folketinget

2. Skån lokalsamfund – følg eksisterende infrastruktur (motorvej/jernbane) mest muligt og undgå at klippe landsbyer over.

3. Tidlig og reel borgerdialog – påvirk linjeføringen, før beton og stål er bestilt. Brug dialogmøderne aktivt, og giv klare, forståelige svar. Via Ritzau

4. Fair og gennemsigtig kompensation – klare servitutter, adgangsregler og realistiske tidsplaner.

5. Ryd op, når nyt kommer til – når der bygges nyt, skal gamle 150 kV-luftledninger ned som lovet. kefm.dk

Hvad vil jeg arbejde for?

• At Kolding Kommune presser på for den klogeste linjeføring, minimere gener og maksimere samføring.

• At lodsejere og naboer får ordentlige processer og vilkår.

• At borgerinddragelsen er reel – ikke kun formalia.

• At vi står ved behovet: vi kan ikke få mere grøn strøm uden stærkere elnet. Men vi kan – og skal – gøre det smukkere, klogere og mere hensynsfuldt.

Hvis du vil nørde videre, så kig på Energinets projektartikler og tidsplaner – og mød op, når der er dialogmøder i nærheden. Det er her, din erfaring med lokalområdet gør den største forskel. Energinet+2kefm.dk+2

VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om det, så læs mere her >