Sikker skolevej
til alle børn
Skolevejen er børns første møde med trafikken – den skal være tryg, klar og lærerig. Når børn kan gå eller cykle, får de frihed, sundhed og selvstændighed – og byen får mindre biltrafik og CO₂. Forældre skal kunne give slip.
Derfor sætter vi børns sikkerhed først.
Sikre veje
til skole
Skolevejen starter ved hoveddøren – og hele turen til skolen skal være tryg, overskuelig og lærerig. Når ruterne er sikre og tydelige, tør flere børn cykle og gå selv.
Grønne ruter og tydelige stier: Farvet asfalt, bedre belysning og sikre forbindelser fra boligområder til skolen.
Beskyttede kryds og fartdæmpning: Trygge overgange, bump og lavere hastigheder på skolevejene.
Lokal forankring: Cykel og gå-busser, årlige elev-analyser af usikre spots, skiltning mm
Sikker zone
omkring skolen
Det er ofte foran skolerne, at trafikkaos og utryghed opstår. Vi vil skabe rolige zoner, hvor børn har forrang, og hvor biler ikke dominerer i myldretiden. Det kan være tiltag a la:
Bilfri tidsrum og 30 km/t zoner: Rolige områder omkring skolerne, så børn kan gå og cykle trygt.
Drop-off zoner: Aflevering flyttes til sikre pladser lidt væk fra skolens indgange.
Synlig tryghed: Trafikvagter, skiltning og lokale løsninger, der giver overskuelighed for børn og forældre.
Sammen om sikker skolevej
Hver skole og lokalområde har forskellige udfordringer – og derfor skal der også findes forskellige løsninger.
Skolevejsråd ved hver skole med elever, forældre, lærere og kommune.
Årlig skolevejsanalyse: børn tegner ruterne de bruger, markerer farlige steder og giver input direkte til kommunen.
Elevråd som ambassadører: Aktivere elever med en sikker skolevejspulje som de kan være med til at bruge
Aktiviteter: Fra “Alle børn Cykler”, info til forældre, Gå- og cykelbusser, hvor frivillige forældre følges med børn i flok, skolepatruljer mm
Sikker
investering
Vi foreslår at afsætte minimum 10 mio. kr. om året til sikre skoleveje. Pengene skal gå til både små hurtige forbedringer, mellemstore indsatser og store strukturelle projekter.
Midlerne skal findes og prioriteres i kommunens anlægsbudget.
Supplerende midler kan søges fra statens cykelpulje, TrygFonden og EU’s grønne mobilitetsprogrammer