I en tid, hvor debatten ofte bliver sort-hvid, opfordrer Merete Due Paarup til at omfavne nuancerne. Hun opfordrer til at lytte mere end vi taler, og til at finde fælles løsninger i stedet for at grave grøfter. Det er tid til at genfinde nysgerrigheden og samtalen i Kolding.
Jeg bliver både bekymret og ked af det, når jeg følger med i den offentlige debat, kommentarsporene på sociale medier – også her i Kolding. Det er, som om fronterne bliver hårdere og grøfterne dybere. Spørgsmål, som kræver omtanke og fælles løsninger, bliver hurtigt reduceret til for eller imod. Enten støtter du specialskoler, eller også vil du have inklusion for enhver pris. Enten vil du have flere p-pladser eller en grøn by. Enten støtter du erhverv i havnen – eller du vil fordrive dem. Og jeg forstår det godt. Når noget betyder noget for os, så vækker det følelser.
Men verden er sjældent sort-hvid. Og kommunalpolitik er næsten aldrig det. Og de virkelige vilde problemer kræver ikke enten-eller svar – de kræver både-og.
Når vi for eksempel diskuterer skolestruktur og specialområdet, er det let at glemme, hvor mange hensyn der skal balanceres. Jeg forstår godt, at forældre bliver utrygge, når de hører ord som “omstrukturering” og “analyse”. For bag de ord gemmer sig børns hverdag og tryghed. Men jeg oplever også, hvordan ønsket om at forbedre inklusion og styrke det almene område hurtigt bliver mistolket som et angreb på specialskolerne. Det er ikke sådan, jeg ser det. Vi skal ikke vælge enten eller – vi skal finde en vej, hvor børn får det rigtige tilbud, uanset om det er i almen eller special.
Det samme mønster gør sig gældende i debatten om vores bymidte. Jeg er stærk tilhænger af, at vi gør Kolding til en grønnere, mere levende og menneskevenlig by. At vi giver mere plads til ophold, bynatur, kultur og fællesskaber. Men jeg møder ofte det modsvar, at det er urealistisk – at det vil koste arbejdspladser, handlemuligheder og parkeringspladser. Som om det ene udelukker det andet. Det gør det ikke. Vi skal tænke både og. Det er muligt at skabe en by, hvor der er plads til både grøn omstilling og en velfungerende infrastruktur. Det kræver bare, at vi tør tænke os om – og tænke sammen.
Jo mere uenige vi er, jo mere skal vi lytte til hinanden, som Clement pointerer i sine debatprogrammer. (man kan diskutere om det lykkes)
Det er præcis den indstilling, jeg savner i den politiske debat. Vi skal ikke være bange for uenighed – det er en styrke i et demokrati. Men vi skal bruge uenigheden konstruktivt. Som en invitation til at være nysgerrige, ikke dømmende. Til at forstå, før vi svarer. Til at lytte, før vi argumenterer.
Den måde jeg arbejder med politik på er at være nysgerrig. Når vi får vrede og frustrerede mails, så tager jeg gerne et møde. Når jeg møder nye ideer – er jeg nysgerrig. En måde, hvor vi tør være i tvivlen. Hvor vi søger samarbejde frem for symboler. Hvor vi ikke skærer alle uenigheder ud i store bogstaver – men i stedet sætter os ned og spørger: Hvordan kan vi skabe en løsning, der rummer flest mulige behov?
Det er ikke altid den hurtigste vej. Men jeg tror, det er den mest ansvarlige. Og den mest menneskelige.
Jeg tror på, at de bedste løsninger skabes i samtaler, ikke i skyttegrave. Vi tror på, at demokratiet fungerer bedst, når vi har modet til at stille spørgsmål – også til os selv. Og vi tror på, at Kolding har potentialet til at være en by, hvor samtalen vejer tungere end skældsordene i kommentarsporet.
Så mit håb er enkelt – men vigtigt: At vi begynder at lytte mere, end vi taler. At vi søger nuancer, før vi dømmer. Og at vi – midt i uenigheden – husker på, at vi alle vil det samme: et godt liv for dem vi holder af, i en kommune vi er stolte af.
Tanker på en regnvejrssøndag, hvor jeg er ved at strikke min Lærke Bagger reste-trøje færdig, lytter til podcast og har the på kanden.
Hvad tænker du om tonen i debatten og tilliden mellem hinanden?
PS. Jeg er altid klar til en snak, en kop kaffe eller en gå-tur, hvor vi sammen bliver klogere – fordi vi tør lytte højere! Skriv til merpa@kolding.dk
Demokrati
