Jeg deltog i aften i et borgermøde om Grøn Trepart. Det er den store aftale, hvor stat, kommuner, erhvervsliv, organisationer og lodsejere sammen skal finde vejen til et grønnere Danmark. For mig er det en drøm, der burde være virkelighed allerede nu: turbo på klima, natur og biodiversitet. Vi kan ikke vente længere. Men lige nu ser det sort ud.

Fakta: Ambitionerne er enorme

250.000 ha ny skov frem mod 2045 – svarende til Lolland, Falster og Bornholm tilsammen. 140.000 ha lavbundsjord ud af drift for at reducere CO₂-udledning. CO₂-afgift på husdyr: 300 kr./ton i 2030, stigende til 750 kr./ton i 2035 – den første af sin slags i verden. Mål: op til 2,6 mio. ton CO₂ i reduktion i 2030. Mindst 20 % beskyttet natur i 2030, inkl. seks nye naturnationalparker. 43 mia. kr. afsat – heraf 22 mia. kr. til skov.

Hvor knækker filmen?

Lodsejere i klemme. Mange vil gerne være med, men frygter at stå alene med regningen og uden klarhed om fremtidig arealanvendelse. Når usikkerheden er stor, holder man igen – og det forstår jeg.

Økonomien halter. 43 mia. kr. lyder af meget, men fordelt over år og arealer matcher det ikke ambitionerne. Risikoen er, at gode projekter aldrig kommer fra skuffe til virkelighed.

Processerne kvæler engagementet. Kommunerne sidder med opgaven, men møder uigennemskuelige regler, tunge procedurer og mangel på hænder. Når afgørelser tager år, mister folk modet.
Frivillighed har en grænse. Det er smukt, men vi kan ikke bygge hele omstillingen på, at den enkelte borger eller lodsejer selv løfter byrden.

En (næsten) umulig opgave – og fagfolk knokler

Jeg vil anerkende de mange fagfolk på begge sider af skrivebordet, som hver dag kæmper for at få det her til at lykkes. De arbejder med umulige deadlines og svære hensyn – klima, natur, lokaludvikling og økonomi – på én gang. Der knokles for løsninger, men vi risikerer at miste momentum.

Og jeg frygter, at det jeg skal stemme for til december, ender som papirplaner – fordi ingen reelt har signet noget inden da.

Min frustration – og mit håb

Vi ved, hvad der skal til. Viljen er der mange steder. Pengene er der – i hvert fald på papiret. Alligevel risikerer Grøn Trepart at blive endnu en vision, der ikke bliver til virkelighed. En grøn maveplasker, der gik i sort.

Danmark har sat sig i spidsen for en historisk grøn omstilling. Det er et privilegium – og et ansvar. Hvis vi ikke handler nu, kan vi ikke forvente tilgivelse for at have ventet. Vi har ventet for længe.

Fra ord til handling – tre greb, der kan få os i gang

Klar kompensation og klare rammer til lodsejere. En enkel, gennemsigtig model, så flere trygt kan sige ja.

Fast sagsbehandlingsservice og “grøn fast track”. Én indgang, svartider i måneder – ikke år – og standardiserede processer på tværs af myndigheder.

Lokale pilotområder med binding på budget. Start i udvalgte områder nu (skov, lavbund, naturbeskyttelse) – med tydelig milepælsøkonomi og offentlig statusopdatering.

Mit håb – og min appel: Lad os gøre Grøn Trepart til mere end ord. Find løsninger, der giver mening for klimaet, for naturen – og for de mennesker, der lever midt i omstillingen.

Den grønne omstilling kan ikke vente. Som aftalen er skruet sammen i dag, kommer den til det. Det må vi ændre – sammen.

PS: Giv mig tro, håb, en grøn tryllestav – og en hulens masse flere kroner.
PPS: Undskyld længden. Jeg er grundfrustreret – og håbefuld.

VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om den Grønne Trepart og arbejdet med den i Kolding > 

Borgmesterkandidat

Kolding Havn ligger som en tung arv midt i byen. I dag er den præget af skrot, miljøfarlige materialer, tung trafik og virksomheder, der udgør en reel risiko for både borgere og natur. Brande, eksplosioner og olieudslip har sat deres præg på havnens omdømme – og med god grund. Vi har sagt det længe og aktiv gået ind i arbejdet med Kolding Kan Mere – for at få sat skub i udviklingen af vores inderhavn.

Det er på tide, at vi – som politikere og som by – gentænker havnen grundlæggende. For hvorfor skal Kolding bære risikoen ved at placere miljøfarlige virksomheder midt i en by, der ellers er kendt for design, kultur og grøn omstilling?

Hvor stor del af vores bedste arealer i Kolding skal bruges til skrot, lager opbevaring der kunne ligge andre steder fx tørdok i Vamdrup/Taulov? Lagerhaller med bådopmagasinering?

Vi hár besluttet i byrådet en vision der hedder MERE BY – GRØNNERE HAVN. En vision vi som ejere må forvente både havnebestyrelse, ledelse og virksomheder arbejder loyalt for. Men det er son om de kun læser “MERE HAVN”.

Kolding Havn kunne være noget helt andet.

Forestil dig en havnefront, hvor gamle skrotbunker er erstattet af grønne byrum. Hvor du kan gå en aftentur langs vandet, drikke kaffe ved kajkanten, eller bo i moderne boliger med udsigt over fjorden. Hvor børn leger i parker, iværksættere bygger nyt, og kulturlivet får plads at udfolde sig. Hvor klimasikring og bæredygtighed er tænkt ind fra starten.

Andre byer har gjort det: Aarhus Ø, Nordhavn i København, Vejle rykker med SDU og IT på Nordhavnen, Odense Havn er forvandlet, Randers bygger klimabro og rykker erhvervshavnen. De har vendt ryggen til industrien (eller flyttet, rykket, reduceret, optimeret…) og åbnet havnene op for livet. De har skabt attraktive, levende bydele – og det kan vi også i Kolding. Vi skal ikke være kopiere af andre – vi kan tage det bedste af de mange erfaringer og eksempler – og gøre til vores,

Men det kræver politisk vilje. Det kræver mod til at sige: nok er nok. Det kræver at vi ikke forlænger lejekontrakter. Det kræver samarbejdsvilje fra havnen. Det kræver ansvar – ansvar for borgernes sikkerhed, for byens fremtid og for at bruge vores unikke beliggenhed bedst muligt.

Vi skal ikke nøjes med at administrere skrot og risiko – og reaktivt gøre noget pga seriebrande. Vi skal have visioner og ambitioner for Kolding og havnen er vores største potentiale. Vi skal forvandle den fra fra skrot til flot – og give fjordadgang tilbage til byen og borgerne! Vi skal skabe liv, boliger, rekreative områder, kultur, turisme… en attraktion.

Fremtiden tilhører de byer, der tør drømme – og handle.

Radikale har været klar hele tiden – dejligt at andre partier begynder at komme ind i kampen. Kolding kan nemlig meget meget mere.

VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om Kolding Kan Mere her >

Kandidat byråd

Kolding kan ikke vente med havnen: Kolding Byråd har modtaget en opfordring fra en række forskellige erhvervsorganisationer om at udskyde beslutninger om Kolding Havn til efter kommunalvalget. Det kan og vil vi ikke.

At udskyde beslutninger er en syltekrukke, der risikerer at bremse byens udvikling hvert fjerde år. Byrådet er valgt til at træffe beslutninger i hele valgperioden, også de svære – og det ansvar vil vi leve op til.

Fremtidens havn er byens havn

Vi anerkender, at havnen rummer arbejdspladser og virksomheder med lange traditioner, men vi må forholde os til, at arealerne midt i byen er under massivt pres. Erfaringer fra andre byer viser, at når havnearealer udvikles, skaber det både vækst, nye arbejdspladser og et attraktivt byliv.

Kolding skal følge trop og skabe en grøn og levende havnefront. Det har stået i stampe alt for længe, og vi må ikke endnu engang træde på bremsen. Det skylder vi borgere, erhvervsliv og kommende generationer.

Nødvendige beslutninger for byens bedste

Kolding mangler boliger i midtbyen, og inderhavnen er vores mest attraktive område. Den kan blive et samlende smørhul for liv, kultur, boliger og attraktioner. Det kræver, at vi tager de nødvendige beslutninger – ikke udskyder dem.

Vi har brug for en helhedsplan for Kolding midtby, som inddrager havnearealerne. Trafikken skal begrænses fra Jens Holms Vej, så byen hænger bedre sammen. Nu er tiden til at intensivere samtalen om havnens fremtid – ikke pause den.

VIL DU VIDE MERE:
Læs mere om Kolding Kan Mere her >

Borgmester kandidat