Mere kultur i børnehøjde
Mere kultur
i børnehøjde
Kunst og kultur er mere end underholdning – det styrker børns fantasi, følelser, læring og fællesskab. Når børn maler, danser eller hører fortællinger, udvikler de både kreativitet og kritisk sans.
Radikale Venstre i Kolding vil sikre, at alle børn – fra vuggestue til udskoling – får lige adgang til varierede kulturoplevelser. Det er en investering i både børns liv og fremtidens samfund.

Vores ambition
Vores ambition er klar: Alle børn i Kolding skal opleve kulturens styrke – både som kilde til fantasi, trivsel, læring og stærke fællesskaber. Vi ønsker, at alle børn – fra vuggestue til udskoling – har lige adgang til varierede og kreative kulturoplevelser i hverdagen. Vi vil skabe inspirerende rammer, styrke samarbejder med kulturinstitutioner og civilsamfund, og sørge for, at kultur bliver en naturlig del af børns liv.
Når børn møder kunsten, styrkes deres fantasi, trivsel og evne til at indgå i fællesskaber. Det er en investering i fremtidens kreative og empatiske borgere.
Der er brug for en plan B
Det vil vi gøre
Kolding og kulturen har rigtig meget at byde på i børnehøjde. Radikale Venstre har været idemager til en lang række initiativer gennem årene som du bla. kan se her – men vi har ambitioner om mere.
-

Kulturpas til alle børn
KULTUR + BØRN
Alle børn, der starter i skole får et kulturpas med hjem i skoletasken med både særlig gode tilbud til dem og familien og det bliver synligt hvor meget kultur de kan opleve rundt i hele kommunen.
-

Kolding for kids
KULTUR + BØRN
Vi kom med ideen til at samle alle de mange kulturaktiviteter i efterårsferien under én samlet kampagne: Kolding for Kids – og den er år for år vokset sig større, så flere og flere aktører fx fra Midtbyen kobler sig på. Den ønsker vi, at køre 2 gange om året – forår og efterår.
-

Klapfestival til Kolding
KULTUR + BØRN
Det var Radikale, der tog initiativ til at få Verdens største Teaterfestival for Børn- og Unge til Kolding – hvor flere end 15.000 billetter booket til over 100 forestillinger over 3 dage. Den vil vi gerne have fast til Kolding hvert 4. år.
-

Meget mere kultur i skolen
KULTUR + BØRN
Vi vil styrke skolernes motivation og mulighed for at få meget mere kreativitet, kunst og kultur ind i skolerne. Dels ved fortsat at udvikle “læringsrygsækken”, styrke puljen til transport og skabe flere “drive ud” koncepter – der kommer direkte ud til skolerne.
-

Børnekulturelt netværk 2.0
KULTUR + BØRN
Vi ønsker en stærkere forankring af børnekulturen og foreslår, at vi genetablerer Børnekulturelt Netværk med aktører på tværs af kultur og børneinstitutioner, så vi styrker og samler kræfterne – for at få flere til at opleve mere – og skaber mere synlighed, synergi og fælles fundraising.
-

Tag børnene med = få rabat
KULTUR + BØRN
Vi ønsker, at mange flere børn kommer ud og oplever kunst og kultur.
Prisen kan her være en udfordring. Prisen for børn er mange steder gratis – vi foreslår at voksne i følge med børn under 12 år får halv pris.
-

Kulturelt fripas til flere
KULTUR + BØRN
Det er for dyrt for mange at gå til musik i Kulturskolen og i forhold til andre kommuner, så har vi i Kolding har vi begrænsede midler til at hjælpe børn af familier, der ikke har råd. Her vil vi gerne sætte en ekstra pulje af til dette.






